Talehørekonsulent til Område Indre by/Østerbro [Denmark]


 

Vi søger en talehørekonsulent til vores skønne faggruppe i den faglige support i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Indre by/ Østerbro. En talehørekonsulent, som med stor faglighed og energi vil indgå i team med andre medarbejdere i den faglige support.

Stillingen er på 37 timer ugentlig. Vi tager imod dig, der er nyuddannet såvel som dig, der er erfaren. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Supporten i Indre by/Østerbro supporterer områdets dagtilbud og skoler. Vi er særligt optagede af at udvikle vores konsultative praksis. Derfor vil en betydelig del af dine opgaver bestå af konsultativ sparring, rådgivning og vejledning, samt af undervisning af forældre, personale og tværfaglige samarbejdspartnere samt direkte intervention (fx fonologi). Vi er desuden optagede af, hvorledes vi kan bidrage praksisnært for at understøtte de pædagogiske læringsmiljøer i byens dagtilbud.

Vi forventer, at du

  • er færdiguddannet audiologopæd (kandidat) eller du har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi, hvor du har sprogmodulet og endnu et færdiggjort modul fx høremodulet
  • har indsigt i og lyst til tværfagligt samarbejde omkring udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
  • er åben og imødekommende med en ressourcefokuseret tilgang
  • er fleksibel og udviklingsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og har overblik
  • kan håndtere en til tider presset arbejdssituation
  • har gode samarbejdsevner og trives med det flerfaglige samarbejde

Vi tilbyder

  • et område med institutioner og skoler med forventningsfulde ledere, der værdsætter samarbejde og høj faglighed
  • et stærkt tværfagligt kollegafælleskab, hvor du bliver en del af den monofaglige gruppe – vi er en travl arbejdsplads, hvor vi vægter fagligt engagement og et godt socialt miljø og vi støtter hinanden
  • en varieret arbejdsdag med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse
  • mentorordning og intern monofaglig sparring
  • mulighed for specialisering indenfor specifikke fagområder

Om os
Områdeforvaltningen Indre By/Østerbro består af almensupporten, der supporterer almenområdets skoler og daginstitutioner samt af Børnecenter København (BCK), der supporterer Københavns specialskoler og -institutioner. Områdeforvaltningen ledes af en områdechef, en faglig chef og fem ledere. Vores hovedkontor ligger centralt ved Østerport Station. Den samlede personalegruppe i almenområdet består foruden talehørekonsulenter af psykologer, sundhedsplejersker, støttepædagoger samt forskellige konsulenter på dagtilbuds- og skoleområdet.

Talehøregruppen består aktuelt af 12 fuldtids- og deltidsansatte. Vi har et fagligt fællesskab såvel som et ledelsesfællesskab med talehørekonsulenterne i BCK og afholder bl.a. visse møder sammen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er en stor dynamisk organisation med megen udvikling og med et børnesyn, der altid sætter børnene i centrum. Aktuelt og i de kommende år er der i vores forvaltning valgt en strategi, hvor der er fokus på at skabe følgende forandringer:

A) De første 1.000 dage: Udsatte børn skal bedre fra start.
B) Flere højkvalitetsdagtilbud: Alle børn har ret til et godt dagtilbud.
C) Højere faglighed og trivsel i skolerne: Flere elever skal blive dygtigere.
D) Unge i trivsel: Flere gode ungefællesskaber.
E) Inkluderende fællesskaber: Bedre sammenhæng mellem almen og special. Den faglige støttefunktion har en central rolle i at være medskaber af disse forandringer.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Du kan få yderligere oplysninger hos koordinerende faglige vejleder Trine Kyhn på 2452 4274 eller leder for talehørekonsulenterne Anke Wolffhechel på 2126 4477.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 25. maj 2023
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted den 30. maj.


 

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال